Bedre komfort til de lange arbejdsdage, øget løftekraft og løftehøjde, samt endnu lavere brændstofsforbrug er hovedingredienserne i den nye 4500 serie teleskoplæssere fra Schäffer.
De to nye modeller 4560T og 4580T er udstyret med en ny kabine, der med sin centrale placering på maskinen giver føreren det optimale udsyn til redskabet og omkring maskinen, i modsætning til konventionelle teleskoplæsser med kabinen på siden. Sædets høje placering øger udsynet yderligere. Kabinen er støddæmper ophængt og bedre lydisoleret end forgængeren.
Under motorhjelmen er 4580T udstyret med en ny 55 kW (75 HK) Kubota motor, som opfylder de nyeste Tier 4 emission normer. Det er en direkte indsprøjtnings- og turboladet motor med EGR system, selve motorblokken er nykonstrueret med forbedret vandkølingskanaler, som løber ind mellem cylinderboringerne. Lydniveauet er sænket yderligere ved at ventildækslet er halvflydende monteret med MoS2 belagte bolte. Sammen med den trinløse hydrostatiske transmission og de originale Schäffer aksler, som er special kontrueret og optimeret til teleskoplæsseren. Opnås en effektiv omsætning af brændstof til arbejdskraft, der samtidig giver et minimalt brændsstofsforbrug.
Teleskoplæsser 4560 T |
44 kW (60 HK) |
3950 kg/4150 kg med kabine |
læssehøjde 4,25 m |
Teleskoplæsser 4580 T |
55 kW (75 HK) |
3950 kg/4150 kg med kabine |
læssehøjde 4,25 m |
- Maskinen er simpelthen komprimeret og motoren rykket lidt bagud. Det er sket på en måde, så vi holder vinklerne. Det betyder, at der er fuldstændig den samme kørestilling for føreren, så der er fortsat god plads til en fører på to meter, og SLT-modellerne er endda lidt lettere at stige ind og ud af. Ændringerne af opbygningen påvirker heller ikke præstationer eller manøvredygtighed, fortæller Kristian Helms fra Helms TMT Centret.
- Vi har haft de danske minkhaller for øje, da vi har defineret kravene til de nye SLT-maskiner. Der er ofte lave adgangsveje, så det har været vigtigt at holde totalhøjden under to meter, men der er samtidig brug for den velkendte løftekraft, løftehøjde og brydekraft. SLT-modellerne er nu nede i en totalhøjde, der svarer til de skridstyrede læssemaskiner, som nogle har foretrukket på grund af adgangsforholdene, siger Kristian Helms.
Den lavere totalhøjde er bl.a. opnået ved at motoren er placeret lidt længere tilbage på maskinen, så der er blevet plads til at flytte førerplatformen ned. Ud over den lavere totalhøjde betyder det også et lavere tyndepunkt og dermed øget stabilitet.
Trods den kompakte konstruktion er der god adgang til service. Adgangen til motoren sikres med to-vejs åbning af motorhjelmen.
Foruden de nye modeller består SLT-serien af Schäffer 2336 SLT og 2436 SLT med 36 hk samt Schäffer 2345 SLT og Schäffer 2445 SLT med 45 hk. Modellerne vejer fra 1700 kg til 2380 kg og har alle en løftehøjde på 2,80 meter som standard med mulighed for forøgelse til 3,06 meter. Alle modeller leveres i varianter på under én meters bredde.