Salgskonsulent med passion for salg af entreprenørmaskiner
- vi glæder os...
Salgskonsulent med passion for salg af entreprenørmaskiner
- vi glæder os til at få endnu en motiveret kollega i vores salgsafdeling. Så kom med på holdet.
Stillingsbeskrivelse
Du vil have udgangspunkt fra vores afdeling i enten Herning eller Ringsted. Med hovedfokus på salg af vores nyvundne import af Hyundai entreprenørmaskiner, samt vores populære Schäffer læssermaskiner vil du have stor medindflydelse på at skabe dit eget job gennem opbygning og vedligeholdelse af kunderelationer. Du skal værdsætte mange kundebesøg og være god til at forholde dig til deres spændende behov og hverdag.
Hvad kan vi tilbyde:
• At blive en del af et kompetent salgs-team på 10 personer og blive bakket op af mere end 40 erfarne kollegaer
• En international virksomhed med egen import af kvalitetsmaskiner fra mere end 10 fabrikker
• Information og træning tilgængeligt direkte fra nogle af verdens førende producenter
• Et solidt og stærkt firma med evne til at indgå i store handler og med stor lagerføring
• En unik stilling med mulighed for salg af topkvalitets Schäffer og Hyundai entreprenør-maskiner, suppleret af vores yderligere produktprogram fra verdens ledende leverandører
• Frihed under ansvar
• En hverdag hvor to dage ikke er ens
• Løn der svarer til kvalifikationer
Hvad forventer vi af dig:
• Du ser altid muligheder fremfor begrænsninger
• Du kan agere med ærlighed og respekt overfor kunder, kollegaer og leverandører
• Du har gerne erfaring og netværk fra entreprenør-branchen (ikke krav)
• Du er service- og kundeminded
• Du kan lide at have travlt og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov
• Du har selvdisciplin og drive
• Du er imødekommende og har gode samarbejdsevner
• Du har teknisk forståelse eller vilje til at opnå det
Spørgsmål og uddybning af ovenstående kan rettes til:
Jakob Helms 40 34 63 30 / jh@helmstmt.com
Finder du jobbet interessant så send din ansøgning til:
jobs@helmstmt.com
Ansøgning senest fredag d. 28 november 2025 – vi forbeholder os retten til ansættelse inden ansøgningsfrist.
Kort om virksomheden
Helms TMT–Centret A/S importerer maskiner der bruges ved kommuner, landbrug, skov, entreprenører, golf og det private marked.
Vores bredde sortiment af importprodukter udgøres bl.a. af tyske Schäffer mini- og teleskoplæssere, koreanske Hyundai entreprenørmaskiner, irske McHale pressere/indpakkere, svenske Komatsu-Forest skovmaskiner, engelske-amerikanske Jacobsen/Ransomes klippere og Cushman/EZ-GO el-køretøjer, koreanske TYM-kompakttraktorer, italienske McCormick traktorer mm.
Helms TMT- Centret A/S er et økonomisk solidt familieejet firma, der har eksisteret i 74 år med afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted. Derudover har vi et dækkende forhandlernet i Danmark, Norge og Sverige.
I Helms TMT-Centret A/S møder vi alle med respekt og ligeværd. Hverdagen er drevet af selvdisciplin og personligt drive og lav grad af kontrol. Organisationen er flad og kommunikationsvejene er korte. Vi arbejder som ét stort hold, hvor engagement og ansvarlighed skaber grundlag for succes og en god hverdag.