VI IMPORTERER MASKINER & REDSKABER FRA DET MESTE AF VERDEN

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem egne afdelinger, samt nationale forhandler- og servicenet..

Vi importerer redskaber fra det meste af europa

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.

HELMS TMT-CENTRET A/S HAR EKSISTERET SIDEN 1951

Helms TMT-Centret er i dag en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser.

Helms TMT-Centret drives i dag af tredje generation af familien Helms. Jakob og Allan arbejder hver dag sammen med ca. 45 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem producent, forhandlere og kunder.
Virksomhedens produkter bruges fortrinsvis indenfor landbrug, entreprenør, park & golf samt skov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Fokus på at du får den rigtige maskine hvad angår både kategori, udstyr, størrelse og investerings omfang. Kan vi ikke opfylde dit behov tilstækkeligt – siger vi hellere ”nej tak”, end at du får den forkerte løsning.
  • Dyb indsigt i vores maskiner og i mange tilfælde i dit specifikke behov.
  • Stort lager af maskiner hvilket sikrer kort leveringstid.
  • Individuelle finansieringsmuligheder og med vores fokus på kvalitetsmaskiner vil vi altid kunne tilbyde dig en finansieringsmulighed.
  • At følge dig på hele din maskinrejse og give dig mulighed for løbende service, serviceaftaler og eventuelle reparationer i tæt dialog med dig.
  • Fokus på oppetid gennem stort reservedelslager og fabrikstrænede teknikere, både på værkstederne og udekørende.
  • Eftermarkedsservice og mulighed for opgradering når behovet opstår, idet vi ofte arbejder med vores varemærker gennem generationer.
  • Afdelinger med værksted i Herning, Aarhus og Ringsted, samt forhandlere på tværs af Skandinavien.

Juli 2012 blev en måned der vil blive husket hos Helms TMT-Centret, da man leverede Schäffer nr. 5000 fra Helms

Der blev skålet i champagne på Slangerupgård ved Ringsted, da Helms TMT Centeret leverede Schäffer-maskine nr. 5000 - en Schäffer 4580T teleskoplæsser. Til venstre Kristian Helms, der skåler med Alex Buchardt Petersen og sønnen Henrik Buchardt Petersen.

Det var en god beslutning, da Helms TMT Centret fik import af Schäffer i 1994. Maskine nr. 5000 var den nyudviklede teleskoplæsser 4580T

Den nye Schäffer 4580T afløser på Slangerupgård en Schäffer 3150 årgang 2006, som har været brugt på gården til arbejde i forbindelse med hestehold, halmbjærgning, udmugning samt vedligeholdelse og anlægsarbejder på gården og i parken.

- Vi leverede nr. 5000 i denne uge til Slangerupgård udenfor Ringsted, som er ejet af den kendte erhvervsmand Alex Buchardt Petersen, der opbyggede Hørkram & Schulz Food Service A/S. Han har siden solgt virksomheden og bruger sin energi til at lave en perle på Slangerupgård, fortæller Kristian Helms, der selv afleverede jubilæumsmaskinen.

 - Hvis nogen havde sagt til mig i 1994, at vi skulle levere 5000 Schäffer maskiner frem til midten af 2012, så ville jeg slet ikke have troet det, men vi er meget heldige med at have en seriøs og god leverandør, som også har lyttet til vore kunders ønsker, når de har udviklet nye modeller, siger Kristian Helms.

 - Jeg er blevet spurgt, hvad omsætningen af Schäffer-maskiner har betydet for vores forretning over årene. Sammenlagt taler vi om over en mia. kr. for de 5000 maskiner, og selv om det er minilæssere, så ville de 5000 maskiner på række fylde mellem 20 og 25 km. Jeg glæder mig selvfølgelig over det store salg, men også over, at læssemaskinerne har skånet mange rygge og bidraget til bedre arbejdsforhold for rigtigt mange. Det er i høj grad trofaste kunder, der står bag successen. Mange har købt adskillige maskiner og skiftet flere gange hen over perioden, fortæller han.

 De 5000 maskiner er leveret i Danmark, Norge og Sverige, og Kristian Helms understreger, at der står en stærk indsats af forhandlere og medarbejdere bag det store salg.

 - I begyndelsen blev de fleste maskiner afsat indenfor landbruget, men i årenes løb er anvendelsen af Schäffers knækstyrede læssemaskiner udbredt indenfor bygge- og anlægssektoren, anlægsgartnere, hesteejendomme, forlystelsesparker og industri, fortæller Kristian Helms.