VI IMPORTERER MASKINER & REDSKABER FRA DET MESTE AF VERDEN

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem egne afdelinger, samt nationale forhandler- og servicenet..

Vi importerer redskaber fra det meste af europa

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.

HELMS TMT-CENTRET A/S HAR EKSISTERET SIDEN 1951

Helms TMT-Centret er i dag en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser.

Helms TMT-Centret drives i dag af tredje generation af familien Helms. Jakob og Allan arbejder hver dag sammen med ca. 45 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem producent, forhandlere og kunder.
Virksomhedens produkter bruges fortrinsvis indenfor landbrug, entreprenør, park & golf samt skov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Fokus på at du får den rigtige maskine hvad angår både kategori, udstyr, størrelse og investerings omfang. Kan vi ikke opfylde dit behov tilstækkeligt – siger vi hellere ”nej tak”, end at du får den forkerte løsning.
  • Dyb indsigt i vores maskiner og i mange tilfælde i dit specifikke behov.
  • Stort lager af maskiner hvilket sikrer kort leveringstid.
  • Individuelle finansieringsmuligheder og med vores fokus på kvalitetsmaskiner vil vi altid kunne tilbyde dig en finansieringsmulighed.
  • At følge dig på hele din maskinrejse og give dig mulighed for løbende service, serviceaftaler og eventuelle reparationer i tæt dialog med dig.
  • Fokus på oppetid gennem stort reservedelslager og fabrikstrænede teknikere, både på værkstederne og udekørende.
  • Eftermarkedsservice og mulighed for opgradering når behovet opstår, idet vi ofte arbejder med vores varemærker gennem generationer.
  • Afdelinger med værksted i Herning, Aarhus og Ringsted, samt forhandlere på tværs af Skandinavien.

Helms TMT Centret har overtaget importen af Peruzzo slagleklippere og vertikalskærere til have-, park- og golfsektoren

Det er et meget stærkt program af slagleklippere, som Helms TMT Centret A/S har overtaget med Peruzzo, der har været på det danske marked i mange år. Peruzzo fremstiller et varieret program lige fra små slagleklippere på redskabsbærere, store slagleklippere og vertikalskærere med opsamler og højtip og til en tre-leddet avanceret klipper til boldbaner.

- Med Peruzzo har vi fået det stærkeste mærke indenfor professionelle slagleklippere til den grønne sektor lige fra parkvedligeholdelse til golfbaner og lige fra helt små modeller og op til de største klippere, siger Kristian Helms.

- Peruzzos produktprogram har manglet i vores sortiment til have- og parksektoren, og da vi samtidig har fået importen af TYM-traktorer har vi nu også en meget konkurrencedygtig pakkeløsning med traktor og græsredskaber til golfbanerne, siger Kristian Helms.

Peruzzo har udviklet et patenteret system, så alle modeller slagleklippere umiddelbart kan anvendes som vertikalskærere. Flere af modellerne kan leveres med et kit, så de kan anvendes som fejemaskiner med sidebørste. Opsamlingskapaciteten er op til 3,5 kubikmeter.

Det er maskiner med meget teknologi indbygget. Et eksempel er Peruzzo Tiger 2000, hvor klipperen er flydende ophængt og dermed følger terrænet nøje. Et andet eksempel er Peruzzo Triflex 5000, som er en treleddet klipper til boldbaner og lignende med en klippebredde på op til 5,0 meter. De enkelte led er bevægelige i to retninger – sidevejs og frem/tilbage, så de følger terrænet nøje og sikrer en meget ensartet klipning.

- For os er overtagelsen af Peruzzo i forlængelse af importøraftalen for TYM-traktorer et stort skridt ind i den grønne sektor, hvor vi naturligvis er i forvejen bl.a. med Bomford armklippere, Aebi redskabsbærere og Arctic Cat ATV’er samt naturligvis Schäffer læssemaskiner. Vi har fået produktpaletten bredt ud, og kan nu forsyne såvel vore egne slutbrugere som vore forhandlere med yderligere et par stærke produktprogrammer, der både prismæssigt og kvalitetsmæssigt lever op til de skarpe danske krav, siger Kristian Helms.

Peruzzo-fabrikken er grundlagt i 1959 med produktion af mobile hammermøller. I 1970’erne begyndte produktion af neddelere til barkflis og halm, og det førte videre til skårlæggere, og i 1980 kom den første slagleklipper fra Peruzzo. Fabrikken drives i dag af tre sønner til stifteren, og der eksporteres til flere end 50 lande.