VI IMPORTERER MASKINER & REDSKABER FRA DET MESTE AF VERDEN

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem egne afdelinger, samt nationale forhandler- og servicenet..

Vi importerer redskaber fra det meste af europa

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.

HELMS TMT-CENTRET A/S HAR EKSISTERET SIDEN 1951

Helms TMT-Centret er i dag en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser.

Helms TMT-Centret drives i dag af tredje generation af familien Helms. Jakob og Allan arbejder hver dag sammen med ca. 45 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem producent, forhandlere og kunder.
Virksomhedens produkter bruges fortrinsvis indenfor landbrug, entreprenør, park & golf samt skov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Fokus på at du får den rigtige maskine hvad angår både kategori, udstyr, størrelse og investerings omfang. Kan vi ikke opfylde dit behov tilstækkeligt – siger vi hellere ”nej tak”, end at du får den forkerte løsning.
  • Dyb indsigt i vores maskiner og i mange tilfælde i dit specifikke behov.
  • Stort lager af maskiner hvilket sikrer kort leveringstid.
  • Individuelle finansieringsmuligheder og med vores fokus på kvalitetsmaskiner vil vi altid kunne tilbyde dig en finansieringsmulighed.
  • At følge dig på hele din maskinrejse og give dig mulighed for løbende service, serviceaftaler og eventuelle reparationer i tæt dialog med dig.
  • Fokus på oppetid gennem stort reservedelslager og fabrikstrænede teknikere, både på værkstederne og udekørende.
  • Eftermarkedsservice og mulighed for opgradering når behovet opstår, idet vi ofte arbejder med vores varemærker gennem generationer.
  • Afdelinger med værksted i Herning, Aarhus og Ringsted, samt forhandlere på tværs af Skandinavien.

Nu er vi i Horsens. Åbent hus i Horsens 16 marts 10-22. 17 marts 10-16

Vi indleder samarbejde med den nystartede Trolleskov smede- og maskincenter i Horsens, der skal styrke ikke mindst Valtras position i Horsens-området med fokus på den sydlige, østlige og vestlige del af Horsens.Firmaet skal yde service på bl.a. Valtra-traktorer for Helms TMT Centret Trolleskov smede- og maskinforretning startes af Kristian Trolle og Dennis Skovbjerg. De har sammen startet firmaet, som både kan tilbyde smede- og servicearbejde, da de er uddannet som henholdsvis smed og mekaniker. Inden opstarten den 16 marts har de to været på reservedels- og servicekurser hos Helms TMT Centret, og hos LMB som importerer Valtra. Ud over traktorer vil Trolleskov smede- og maskincenter også beskæftige sig med de øvrige maskiner og redskaber, som importeres af Helms TMT Centret. Det drejer sig bl.a. om Schäffer læssemaskiner, Libra minigravemaskiner samt landbrugsredskaber fra bl.a. Marks Stig, Krone og Fransgård. Der vil være en naturlig overlapning mellem Helms TMT-Centret i Århus og den nye samarbejdspartner. Helms TMT Centret i Århus og firmaets rullende montører i Silkeborg og Århus vil naturligvis yde opbakning. Som hovedansvarlig for salget i det Østjyske område vil det for det meste stadig være Allan Helms, der kommer ud. På Valtra-siden vil der også blive bakket op fra firmaets erfarne sælgere i Hadsten og Herning. Vi ser denne løsning som en god mulighed for at kunne tilbyde et endnu mere finmasket service apparat i Østjylland. Vi tror på, at kombination af en ung forretnings gå-på-mod og den etablerede forretnings erfaring og finansielle styrke er stærk til glæde for vore nuværende og kommende kunder i området. Det er nu tre år siden, at Allan Helms startede det nye område i Østjylland fra beskedne lokaler på 150 kvm. primært for at sælge Schäffer mini- og teleskoplæssere, Aebi redskabsbærerer, Libra/Cams minigravere samt Bomfords hegns- og rabatklippere. - Efter stort salg det første år i Århus, måtte man erkende at salget oversteg alle forventninger, og idéen om at klare serviceopbakningen med rullende servicemontører måtte have en forstærkning. Den kom i 2004, da Valtra tilbød os forhandlingen i Østjylland. Det gav os mulighed for at oprette et serviceværksted i Hadsten med to rullende montører og en ekstra sælger. I kraft af samarbejde med et etableret værksted kunne vi trække på yderlig fire mekanikere og smede, fortæller Kristian Helms. - I Hadsten har vores salg af Valtra været endnu bedre end forventet og betydet, at der har været fuldt ud brug for alle ressourcer. Med en fortsat udvikling af salget i Århus, der nu også omfatter Valtra, blev der i december 2005 ansat en erfaren rullende Valtra-montør i Århus-afdelingen og større bygninger blev købt. Der er netop ansat en mekaniker mere i Århus, fortæller han. Netop nu arbejdes der i Århus på nyt værksted, vaskehal og en helt ny hydrauliktrailer, hvorfra vi kan hjælpe med reparation af stort set alle hydraulikslanger ude i felten. På baggrund af ovennævnte blev vi i 2006 for første gang Danmarks mest sælgende Valtra forhandler.