VI IMPORTERER MASKINER & REDSKABER FRA DET MESTE AF VERDEN

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem egne afdelinger, samt nationale forhandler- og servicenet ..

Vi importerer redskaber fra det meste af verden

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem egne afdelinger, samt nationale forhandler- og servicenet ..

HELMS TMT-CENTRET A/S HAR EKSISTERET SIDEN 1951

Helms TMT-Centret er i dag en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser.

Helms TMT-Centret drives i dag af tredje generation af familien Helms. Jakob og Allan arbejder hver dag sammen med ca. 45 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem producent, forhandlere og kunder.
Virksomhedens produkter bruges fortrinsvis indenfor landbrug, entreprenør, park & golf samt skov.

Vi kan tilbyde dig:

  • Fokus på at du får den rigtige maskine hvad angår både kategori, udstyr, størrelse og investerings omfang. Kan vi ikke opfylde dit behov tilstækkeligt – siger vi hellere ”nej tak”, end at du får den forkerte løsning.
  • Dyb indsigt i vores maskiner og i mange tilfælde i dit specifikke behov.
  • Stort lager af maskiner hvilket sikrer kort leveringstid.
  • Individuelle finansieringsmuligheder og med vores fokus på kvalitetsmaskiner vil vi altid kunne tilbyde dig en finansieringsmulighed.
  • At følge dig på hele din maskinrejse og give dig mulighed for løbende service, serviceaftaler og eventuelle reparationer i tæt dialog med dig.
  • Fokus på oppetid gennem stort reservedelslager og fabrikstrænede teknikere, både på værkstederne og udekørende.
  • Eftermarkedsservice og mulighed for opgradering når behovet opstår, idet vi ofte arbejder med vores varemærker gennem generationer.
  • Afdelinger med værksted i Herning, Aarhus og Ringsted, samt forhandlere på tværs af Skandinavien.

Nyheder

En kompakt Schäffer EL hjullæsser med på Dyrskuerne

Så er den første serieproducerede Schäffer 23e landet i Herning, og er klar til at tage med på dyrskuerne. På Landsskuet vil der endda være mulighed for at se den i funktion.

 


Det er som tidligere fortalt en maskine rendyrket Litium teknologi. Kun redskaberne bruger hydraulik, hvilket gør det muligt at koble det store udvalg af redskaber der allerede findes til Schäffer på EL maskinerne. Ligesom de kan bruges på tværs af maskiner, hvis man også allerede har en Diesel udgave. Samtidig udmærker den nye Schäffer sig ved at kunne køre 20 km/t, hvilket den naturligvis opnår lynhurtigt.

 

Schäffer 23e skal ses som et alternativ til Diesel udgaverne, som pludselig gør det muligt at køre i lukkede haller, eller i støjfølsomme områder. Samtidig har fordelen af at man kan bruge den i terræn og andre steder hvor fx en gaffeltruck vil have det svært.

 

Merprisen i forhold til Diesel udgaverne udlignes over tid, da service og driftsomkostninger til f.eks. EL i stedet for diesel er væsentlig lavere end en diesel udgave. Vi forventer dog ikke umiddelbart at en Diesel maskiner bliver afløst alle steder af de nye maskiner. Men af EL maskiner blot er med til at udvide anvendelsesmulighederne og selvfølgelig i nogle tilfælde er mere oplagt end en brændstofudgave.

 

Vi glæder os til at vise Jer noget af fremtidens teknologi, som erhverves allerede i dag.

Schäffer SLT modeller

Schäffers unikke program af SLT modeller gør det muligt at køre med TÜV godkendt FOBS sikkersbøjle, også når man skal ind hvor man knapt kan gå. Maskinerne er konstrueret, så ikke bare bøjlen er lavere, men sædehøjde og pedaler mm. er tilpasset for at give en optimal førerplads. Samtidig får man en maskine, man ikke skal klatre op på, men let og enkelt bare hopper ind i. Se mere på www.schaeffer.dk



Foråret er kommet

Et par billeder af gårsdagens leveringer fra vores Ringsted-afdeling. En TYM 503 HST tog over efter en Massey Ferguson 135, der havde gjort sig fortjent til pension. Og en Weidemann 1115 blev opgradet til en Schäffer 2028.



Nyt alternativ til brugt traktor

Så er vi klar med en forårkampange på TYM T503 HST med frontlæsser og radial traktorhjul.



Læs mere om traktoren her.

Fra Sydkoreas største traktorproducent. 
Pålidelighed og "value for money" er to kendetegn ved TYM's kompakte traktorprogram.

Vi glæder os til at fortælle mere i en af vores 3 afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted.

Forsøg viser at plastfilm i stedet for net forlænger rundballers holdbarhed og reducerer næringsstoftabet i ballerne.

Forsøg udført af en britisk ensileringsekspert viser, at en ny plast på plast-teknik gør det muligt at opbevare rundballer med græsensilage betydeligt længere, uden at næringsstoftabet øges, skriver Helms TMT-Centret A/S, importør af McHale Fusion rundballepresser i en pressemeddelelse.

Erstatter man net med plastfilm, når man presser græs i rundballer, der efterfølgende skal wrappes, kan man både forlænge rundballernes holdbarhed og reducere det samlede tab af næringsstoffer betydeligt.

27 procent mere sukker

Forsøg har vist at græsensilagens sukkerindhold blev øget med 27 procent, mens det totale tørstoftab blev halveret fra 4,51 procent til 2,23 procent ved brug af plastfilm.

I forsøgsled to blev opbevaringstiden næsten fordoblet til 406 dage. Trods fordoblingen af opbevaringstiden viste det sig, at der stadig var et lavere næringsstoftab fra de rundballer, der var bundet med plastfilm inden wrapningen end fra de, der var bundet med net.

Der skulle i forsøgsled 2 fjernes 60 procent mindre dårlig ensilage med skimmelsvamp inden opfodring fra baller, der var bundet med plastfilm. Sukkerindholdet i ensilagen blev her øget med 21 procent, og det totale tab af tørstof blev reduceret betragteligt, nemlig fra 7,87 procent til 4,48 procent.

Det reducerede opbevaringstab ved at anvende plast på plast-systemet ved 206 dages opbevaring betyder, at der er foder til at producere 15 liter mælk eller 1,9 kg oksekød mere pr. rundballe. De præcise resultater af forsøget fremgår af tabel 1.

ww325459_1

Her binder en McHale rundballepresser rundballer med plastfilm, inden ballerne wrappes. Foto: Helms TMT-Centret A/S.



Ilten lukkes ude

I forsøget blev rundballerne presset med en McHale Fusion tre Plus rundballepresser, som kan arbejde med både netbinding og plast på plast-teknikken.

Ifølge den danske importør af McHale maskinprogrammet, Helms TMT-Centret A/S, opnås forbedringerne ved at bruge plastfilm i stedet for net ved, at der lukkes hurtigere af for ilttilførslen til rundballerne, så ensileringsprocessen kan komme hurtigere i gang.

Importøren peger videre på, at plast på plast-teknikken kan vise sig stadigt mere nyttig i takt med, at klimaforandringerne efterhånden vil kunne byde på nye og større vejrmæssige udfordringer.

- Dette har allerede vist sig med den ekstreme tørke i sommer. Og i fremtiden kan vi også risikere, at der kan komme lange perioder med regn i vækstsæsonen, som kan genere arbejdet med at høste og ensilere græs, siger Jakob Helms fra TMT-Centret.

- Når rundballerne både bindes og wrappes med plast, giver det tilmed en nemmere affaldshåndtering. Det skyldes, at man så ikke skal sortere net og plast, men alene skal bortskaffe plast, påpeger Jakob Helms.