Vi importerer maskiner fra det meste af europa

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.

Vi importerer redskaber fra det meste af europa

.. Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.

Helms TMT-Centret A/S har eksisteret i over 65 år

Helms TMT-Centret er i dag er en solid og topmoderne virksomhed og er en af de førende nordiske leverandører af rullende materiel og serviceydelser. Helms TMT-Centret har fokus på service, miljø og etik.

Helms TMT-Centret A/S har afdelinger i Herning, Århus og Ringsted og drives i dag af anden og tredje generation af familien Helms. Jakob, Allan og Kristian arbejder hver dag sammen med 40 dedikerede medarbejdere på, at være en værdiskabende samarbejdspartner, i kæden mellem fabrik, forhandlere og slutbrugere.

Virksomheden er selvfinansierende, hvilket giver mulighed for at være konceptpartnere, når det gælder finansiering, service eller en kombineret leje/købsaftale.

At man tænker langsigtet er firmaets grønne profil et glimrende eksempel på. På taget af alle Helms TMT-Centrets afdelinger er der 50 kW solcelleanlæg, og med investeringer i egne vindmøller er Helms TMT-Centret C02 neutrale.

”Hos Helms TMT-Centret er vi stolte af vores produkter, det arbejde vi udfører og af vores virksomhed. Vi tilstræber enkelthed, ærlig og reel adfærd og samarbejde - alt sammen baseret på tillid.”

Minilæsser og redskabsbærer i én kompakt maskine

Udover læsseopgaver kan den nye Schäffer 2428 SLT også anvendes til eksempelvis løvsugning, græsklipning, snerydning, saltning og hækklipning.

- Af Mads Blenker, Grøn Teknik

Schäffers nyudviklede, kombinerede minilæsser og redskabsbærer med modelnavnet 2428 SLT, er allerede i fuldt sving hos en række danske brugere - herunder skoler, kirkegårde, boligselskaber og kommuner.

Maskinen er udviklet i et samarbejde mellem Schäffer-fabrikken i Tyskland og den danske importør og forhandler, Helms TMT-Centret A/S, der har afdelinger i Herning, Aarhus og Ringsted samt et landsdækkende forhandlernet..

Maskinens totalhøjde er kun 189 centimeter, og bredden er nede på blot 89 centimeter. Det betyder, at man kan komme til med den lille, kompakte maskine på steder, hvor pladsen er trang.


Når det endte med, at vi valgte en Schäffer, så skyldtes det blandt andet, at det er et kendt mærke, som har ry for at holde en høj gensalgsværdi, siger Linda Larsen. Pressefoto. 


Lav indstigningshøjde

Men tag ikke fejl. Trods dens kompakte ydre og en egenvægt på blot to tons kan Schäffer 2428 SLT sagtens løfte en palle med et ton gods op i over to meters højde. Og så er indstigningshøjden lav - en klar fordel i forbindelse med opgaver, hvor føreren skal stige ind i og ud af maskinen mange gange.

Den lille maskine drives af en tre-cylindret Kubota dieselmotor på 26 hestekræfter. Selv om man tager førerhusets døre af om sommeren, giver forruden, taget og bagruden stadig ly for regn.

Ved Ejstrup og Gludsted Kirker i Midtjylland, hvor kirkegårdene passes af det samme personale, anskaffede man en Schäffer 2428 SLT i foråret 2016.

- Vi havde kig på flere forskellige mærker. Når det endte med, at vi valgte en Schäffer, så skyldtes det blandt andet, at det er et kendt mærke, som har ry for at holde en høj gensalgsværdi, siger graver Linda Larsen og tilføjer:

- Hertil kommer, at maskinen er knækstyret og har de rigtige mål, så den er nem at komme rundt med på kirkegårdene. Knækstyringen betyder, at for- og baghjulene følger samme spor, så vi ikke får lavet flere spor end højest nødvendigt. I øvrigt fik vi maskinen leveret med græsdæk, som ikke laver store mønstre i plænerne.

- Vi bruger for eksempel Schäffer'en til at løfte gravsten i en krog monteret på pallegaflen. Den er også rigtig god, når vi skal rykke træer og buske op. Med skovlen monteret bruger vi blandt andet læsseren til at skubbe affald ind i en affaldscontainer samt til at reparere med jord og grus på gravstederne, lyder det fra Linda Larsen.

Også med løvsuger

Den nye maskine bliver brugt til mange forskellige ting på kirkegården:

- Desuden har vi både en fejekost og en løvsuger til maskinen, som vi har stor glæde af her om efteråret, siger Linda Larsen.

Den næsten nye Schäffer 2428 SLT er i brug hver eneste dag og dermed helt uundværlig for de ansatte ved de to midtjyske kirkegårde. Da der er syv kilometers køreafstand mellem de to kirkegårde, er læsseren leveret med kørelys og rotorblink, og den er blandt andet også udstyret med træk til vogn.

- Læsseren er rigtig driftssikker, og jeg synes, at den har rigelig med trækkraft og løftekapacitet til at klare de opgaver, vi bruger den til, siger Linda Larsen.

Læsserens mange funktioner giver maskinen en høj udnyttelsesgrad.

- Med de mange forskellige arbejdsopgaver, vi anvender maskinen til, råder vi jo faktisk over både en minilæsser og en redskabsbærer i én og samme maskine, så vi får den udnyttet rigtig godt, påpeger hun.

Udover de redskaber, som læsseren hos Ejstrup og Gludsted Kirker er leveret med, tilbyder Helms TMT-Centret A/S eksempelvis også græsklippere, vertikalskærere græsopsamlere, flishuggere, hækklippere, sneplove og saltspredere til disse maskiner.

Vi importerer maskiner fra det meste af Europa

- Og distribuerer dem i Danmark, Sverige og Norge gennem et landsdækkende forhandler- og servicenet.